airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Fælles Offentlig Digital Arkitektur (FODA)

I efteråret 2025 er der lanceret en række arkitekturregler med tilhørende værktøjer samt vejledning til brugen af FODA. På siden her får du indsigt i det lanceret, samt hvordan du og din myndighed kan sætte FODA i spil, når der udvikles ellers indkøbes nye digitale løsninger som del af et digitaliseringsprojekt.

Introduktion til FODA

Grønland er midt i en digital omstilling, der vil gøre det offentlige bedre og mere effektiv. Det rummer et enormt potentiale – hvis vi gør det rigtigt. Derfor har vi brug for, at kommuner og myndigheder arbejder efter den samme arkitektur, så vi kan få et fælles offentligt digitalt samarbejde, når vi bygger fremtidens digitale Grønland. I henhold til den nationale digitaliseringsstrategi (https://digitalimik.gl/emner/strategier) ønsker Naalakkersuisut at skabe en sammenhængende og effektiv digital arkitektur i Grønland.

Det skal selvfølgelig understreges, at digitalisering ikke er et mål i sig selv.

Digitalisering er et middel til at nå Naalakkersuisuts politiske mål for et moderne sammenhængende Grønland – uanset sprog, afstand og geografi. Digitalisering skal medvirke til, at der træffes gode beslutninger på baggrund af solide data, viden og fælles behov. Digitalisering giver hele landet en stemme, styrker demokratiet og gør livet i bosteder og byer mere bæredygtigt.

Fælles Offentlig Digital Arkitektur (FODA)

Den Fælles Offentlige Digitale Arkitektur (FODA) bliver fundamentet for en mere sammenhængende, effektiv og sikker digital udvikling i hele Grønland.

Visionen for FODA
En Fælles Offentlig Digital Arkitektur (FODA) skaber et digitalt sammenhængende Grønland. FODA er fundamentet for digital udvikling og bidrager til effektivisering af digitale processer, datadeling på tværs samt sammenhæng i det digitale fælles offentlige.

Visionen udspringer fra den nationale digitaliseringsstrategi, resultatet af et fællesoffentligt samarbejde og ønske for Grønlands digitale fremtid. Fundamentet består af fælles arkitekturmål, -regler, standarder, værktøjer og digitale byggeblokke, m.v., der skal understøtte den effektiv udrulning af digitaliseringen.

Ved at der er skabt det fælles fundament i form af FODA, slipper vi for at opfinde den dybe tallerken, hver gang vi står overfor udviklingen eller indkøbet af en ny digital løsning samt ved tilretning af eksisterende digitale løsninger. FODA lægger op til et øget samarbejde på tværs af det fællesoffentlige samt styrker vores digitale kompetencer. Således skaber vi bedre og mere sammenhængende digitale løsninger til gavn og glæde for borgerne, virksomhederne og for de offentlige medarbejdere, der skal betjene disse.

Download FODA Kogebog

Som en del af FODA er der udviklet en kogebog. Formålet med kogebogen er at give en forhåbentlig let tilgængelig introduktion og brugsorienteret vejledning til aktivt at anvende FODA i digitaliseringsprojekter.

Download kogebogen her.

FODA er under kontinuerlig udvikling. Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål, kan du skrive til foda@nanoq.gl

I forbindelse med FODA er der udviklet en kogebog, hvor alt information er samlet i ét dokument. Download kogebogen her.