airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

FODA kort fortalt

FODA er en fælles ramme, der blandt andet hjælper myndigheder med at foretage de nødvendige overvejelser før og under udvikling eller indkøb af en ny digital løsning i et digitaliseringsprojekt. Eller i forbindelse med opgradering af en eksisterende digital løsning. 
Den digitale arkitektur er en central del af den digitale udvikling. Sammenhæng på tværs af digitale løsninger kan kun skabes, hvis vi træffer de samme strategiske valg, f.eks. brug af de samme byggeblokke til brugerstyring, til baggrundskort (i digitale løsninger med indhold af kortinformation) eller genbrug af datasæt, m.v.
FODA består af tre hovedelementer:

  • Fælles retning
    • Fælles vision
    • Fælles arkitekturmål
  • Fælles regler
    • Arkitekturregler
  • Fælles værktøjer
    • Værktøjer som standarder
    • Byggeblokke
    • Datakatalog m.m.

Figur 1: Hovedelementerne i FODA skal medvirke til en effektiv realisering af gevinsterne ved digitalisering.

Gevinster og realisering

Med FODA følger vigtige gevinster, som:

  • Effektivisering af digitaliseringsprocessen i og med, der er taget fælles beslutninger om brug af digitalisering.
  • Øget sikkerhed for den digitale udvikling.
  • Forøgede digitale kompetencer og modenhed ved udbredelse af ”best practice” og standarder.
  • Enighed om tydelig fællesoffentlig digital arkitektur til transparens og øget samarbejde.

Dette kan dog ikke opnås af sig selv. Vi høster først gevinsterne, når vi i fællesskab følger den fælles retning for FODA. Med andre ord; FODAs gevinster bliver først realiseret, når rammerne aktivt tages i brug i digitaliseringsprojekter. Og for at høste gevinsterne i form af effektiviseret sagsbehandling, forbedret samarbejde og reduktion af omkostninger m.v. skal FODA tages i brug af myndigheder og leverandører, inden og under en udvikling, indkøbet eller opgradering af en digital løsning. 

For at sikre en fælles arkitektur er det vigtigt at konsultere og ibrugtage FODA på det rette tidspunkt i digitaliseringsprojekter.

FODA bør integreres allerede før udviklingen, indkøbet eller opgradering af digitale løsninger sættes i gang. Som myndighed skal du benytte FODA under kravspecifikationen til nye digitale løsninger, og som leverandører skal du tage udgangspunkt i FODAs arkitekturregler og værktøjer – og i begge tilfælde dermed undgå at skulle opfinde den dybe tallerken selv.

Vi høster først for alvor gevinsterne af den offentlige digitalisering, når vi på tværs af myndigheder arbejder sammen. FODA er fælles offentlig digital arkitektur, og derfor skabes FODA i fællesskab mellem Digitaliseringsstyrelsen, kommuner, selvstyrets centraladministration og deres underliggende institutioner.

Udvikling i samarbejde

Digitaliseringsstyrelsen har projektledelsesansvaret, men en præmis for udviklingen af FODA er samarbejdet med ledelser, IT-ansvarlige og medarbejdere i de enkelte myndigheder.
Selve udviklingen af FODA varetages af et arkitekturteam med repræsentanter fra det fællesoffentlige. Teamet mødes jævnligt og sikrer, at FODA bliver til i tæt samarbejde med dem, der skal bruge det. Derudover inviteres flere interessenter fra det fælles offentlige til årlige FODA workshops samt løbende onlinemøder.
Deltag i arbejdet med udvikling af FODA
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af arkitekturteamet og få en stor indflydelse på FODAs udvikling så kontakt os endelig på digitalisering@nanoq.gl.

Deltag i arbejdet med udvikling af FODA
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af arkitekturteamet og få en stor indflydelse på FODAs udvikling så kontakt os endelig på digitalisering@nanoq.gl.

FODA er under kontinuerlig udvikling. Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål, kan du skrive til foda@nanoq.gl

I forbindelse med FODA er der udviklet en kogebog, hvor alt information er samlet i ét dokument. Download kogebogen her.