airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Succesfaktorer for et godt og tillidsfuldt samarbejde

Digitalisering i den offentlige sektor rummer et stort potentiale for at styrke service, effektivitet og datadrevet beslutningstagning.

Men som tidligere skrevet er digitalisering ikke i sig selv et mål. Digitalisering er et af midlerne til at nå politiske og forvaltningsmæssige mål for fremtidens Grønland.

Digitalisering er ofte en del af en forandringsproces, der kræver samarbejde på tværs af fagligheder, organisatoriske enheder og ofte med eksterne interessenter herunder konsulenter og leverandører af digitale løsninger. Når mange skal arbejde sammen om noget nyt, er det afgørende med tydelighed, struktur og gensidig forståelse.

Digitalisering omfatter løsning af mange forskellige tekniske opgaver – der for den udenforstående kan forekomme vanskelige og komplicerede. Imidlertid er det ofte de brugerrettede og menneskelige forhold i digitaliseringsprojekter, der udgør de største udfordringer.

Erfaringsmæssigt er der en række forskellige faktorer med vigtig betydning for, om digitaliseringsprojekter får succes og når de ønskede mål. De ti succesfaktorer i denne vejledning bygger på erfaringer fra praksis og har til formål at skabe gode rammer for både projektets fremdrift og forankringen i organisationen. Faktorerne handler ikke om at “gøre alt perfekt”, men om at skabe fælles retning, fremme god kommunikation og styrke samarbejdet – også når noget er komplekst eller nyt.

Fælles for faktorerne er, at de medvirker til at gøre projektet mere robust og menneskeligt. Når ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere trækker i samme retning og har respekt for hinandens bidrag og faglighed, øges chancen for, at digitalisering skaber reel værdi – både for organisationen og for dem, der skal bruge løsningerne i hverdagen.

Succesfaktorerne for det gode og tillidsfulde samarbejde er:

  1. Fælles målbillede og klare forventninger
  2. Tydelige roller og ansvarsområder
  3. En åben og løbende dialog
  4. Respekt for faglighed og forskellighed
  5. En fælles proces for beslutninger og ændringer
  6. Ledelsesmæssig opbakning og involvering
  7. En realistisk tidsplan og fokus på kapacitet
  8. Fokus på implementering og drift fra start
  9. Inddragelse af brugerne og støtte til forandring
  10. Systematisk risikostyring og rettidig opfølgning

Når disse succesfaktorer er opfyldt, øges sandsynligheden markant for at projektet udføres effektivt, til aftalt tid, økonomi og kvalitet – med tilfredse parter som følge.

Fælles målbillede og klare forventninger

Et digitaliseringsprojekt bliver stærkest, når alle parter arbejder ud fra samme forståelse af formål og retning. Et fælles målbillede sikrer, at indsatsen trækker i samme retning – både fagligt, organisatorisk og teknisk. Det giver et solidt grundlag for prioriteringer, afstemning af forventninger og synliggørelse af gevinster. Klare mål gør det lettere at vurdere fremdrift og træffe beslutninger, der støtter den ønskede udvikling.

For kortvarigt at vende tilbage til analogien mellem et boligprojekt og et digitaliseringsprojekt, kræver boligprojektet (f.eks. indretning af et nyt køkken), at der udarbejdes tegninger, der beskriver; hvor de forskellige køkkenelementer skal stå, hvor køkkenvask skal installeres i forhold til vand- og afløbstilslutning samt placering af hårde hvidevarer. Dette målbillede behøver ikke nødvendigvis fra starten at inkludere valg af indretning af skabe eller greb til skabslåger og skuffer.

I digitaliseringsprojektet kan et målbillede beskrive de forventede brugere, de væsentlige byggeblokke i den digitale løsning samt eventuelle integrationer til andre systemer m.m.

Det er vigtigt, at målbilledet ikke forsøger at beskrive alt. Målbilledet skal beskrive det nødvendige og tilstrækkelige til, at alle interessenter får fælles forståelse for projektet indhold og omfang – hverken mere eller mindre. Det skal senere vise sig, at det kan være ganske svært at beskrive.

Tydelige roller og ansvarsområder

Tydelige roller og ansvarsfordeling (hvem gør hvad til hvornår) skaber overblik og ro i projektets daglige arbejde. Når det er klart, hvem der driver hvad, og hvordan ansvaret er fordelt mellem f.eks. projektledelse, fagpersoner og eksterne leverandører, bliver det nemmere at agere effektivt og undgå dobbeltarbejde eller huller. Det styrker både fremdrift og tillid, og gør det lettere at træffe beslutninger og følge op, når noget skal justeres.

En åben og løbende dialog

Gennemsigtig kommunikation og løbende dialog på tværs af roller og niveauer er afgørende for at sikre engagement og kvalitet. Når man har faste møder og en kultur, hvor spørgsmål og bekymringer kan deles tidligt, kan udfordringer håndteres, før de vokser sig store. En god dialog skaber tillid og fællesskab, og gør det lettere at balancere hensyn mellem faglige behov, tekniske krav og organisatoriske forandringer.

Respekt for faglighed og forskellighed

Digitalisering bringer mange kompetencer og perspektiver i spil – og netop denne mangfoldighed er en styrke. Det kræver gensidig respekt og vilje til at forstå hinandens faglige ståsteder og behov. Når der skabes et trygt rum, hvor alle oplever, at deres bidrag er værdifuldt, bliver samarbejdet mere konstruktivt, og løsningerne mere relevante. En fælles indsats kræver, at forskellighed ses som en ressource, ikke en udfordring.

En fælles proces for beslutninger og ændringer

I alle projekter opstår der behov for justeringer undervejs. Derfor er det vigtigt med en klar og aftalt proces for, hvordan beslutninger træffes og ændringer håndteres. Det skaber gennemsigtighed og forudsigelighed – både for projektets deltagere og for dem, der skal godkende ændringer. En tydelig styringsstruktur giver fleksibilitet uden at miste overblik og gør det lettere at håndtere kompleksitet professionelt.

Ledelsesmæssig opbakning og involvering

Ledelsens aktive tilstedeværelse og opbakning giver projektet tyngde og legitimitet. Når både topledelse og mellemledere bakker op, synligt kommunikerer projektets betydning og prioriterer de nødvendige ressourcer, øges organisationens motivation og ejerskab. Ledelsen spiller også en vigtig rolle i at sikre sammenhæng med strategiske mål og i at støtte forandringsprocesser undervejs.

En realistisk tidsplan og fokus på kapacitet

En ambitiøs, men realistisk tidsplan giver projektet de bedste forudsætninger for succes. Det er vigtigt at tage højde for organisationens øvrige opgaver og medarbejdernes tilgængelighed. Når tidsplan og ressourcer matcher virkeligheden, skabes et bæredygtigt projektforløb, hvor deltagerne kan bidrage med kvalitet. Tæt koordinering og løbende opfølgning er med til at holde tempoet uden at presse samarbejdet.

Fokus på implementering og drift fra start

Digitaliseringsprojekter skal ikke kun levere en løsning – de skal også sikre, at den skaber værdi i praksis. Det kræver, at implementering, forankring og drift tænkes ind fra starten. Planlægning af fx brugeruddannelse, support og opfølgning er afgørende for, at løsningen bliver anvendt og vedligeholdt. Når overgang fra projekt til drift sker smidigt, bliver den digitale løsning en integreret del af hverdagen.

Inddragelse af brugerne og støtte til forandring

Forandringer lykkes bedst, når dem, der skal leve med dem, bliver inddraget. Brugere, som bliver hørt og involveret tidligt, er mere tilbøjelige til at tage ejerskab og bidrage konstruktivt. Samtidig har de vigtig viden om behov, arbejdsgange og konkrete anvendelser. Med en tydelig forandringsledelse og støtte gennem f.eks.  sparring, kommunikation og oplæring, bliver organisationen bedre rustet til at omfavne det nye.

Systematisk risikostyring og rettidig opfølgning

Alle projekter rummer usikkerheder – men når risici bliver identificeret og håndteret tidligt, styrker det robustheden og minimerer uønskede konsekvenser. Det handler ikke om at eliminere risiko, men om at skabe overblik, forberede sig og handle rettidigt. Ved at arbejde systematisk med risikovurdering og løbende opfølgning, bliver det nemmere at navigere i ændringer og sikre fremdrift. Risikostyring er en fælles disciplin, der kræver åbenhed, realisme og handlekraft – ikke mindst i komplekse eller flerpartssamarbejder.

Afrunding af succesfaktorer

Digitalisering er sjældent kun en teknisk øvelse – det er i høj grad en fælles opgave, der kræver samarbejde, forståelse og vedholdenhed. I grunden er fællesnævneren for succesfaktorerne den ”menneskelige faktor”. De ti succesfaktorer er derfor ikke en tjekliste, der skal krydses af én gang for alle, men pejlemærker, der kan understøtte arbejdet før, under og efter et digitaliseringsprojekt.

Ved at sætte fokus på klare mål, tydelige roller, dialog og respekt, skaber vi grundlaget for et stærkt samarbejde – både internt i organisationen og med eksterne partnere. Og ved at tænke ledelse, implementering og forandring med fra starten, styrker vi chancen for, at løsningerne bliver anvendt, værdsat og vedligeholdt.

Som for byggeprojekter gælder det for digitaliseringsprojekter, at projektet er begyndelsen og forudsætningen for livet i bygningen eller brugen af den digitale løsning – som jo er de egentlige mål for projekterne.

FODA er under kontinuerlig udvikling. Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål, kan du skrive til foda@nanoq.gl

I forbindelse med FODA er der udviklet en kogebog, hvor alt information er samlet i ét dokument. Download kogebogen her.