airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Pitu

PITU er den fælles offentlig digitale udvekslingsplatform.

PITU er en teknisk platform, som gør det muligt for medlemmerne at udveksle data mellem deres IT-systemer via internettet på en sikker og standardiseret måde. På PITU kan man enten udstille data til andre, eller aftage den data som andre udstiller. Begge parter skal indgå en aftale om tilladelse til adgang af data. Der er derved kontrol over, hvem der tilgår hvilke data.

Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for PITU.

Hvorfor PITU?

Hvis PITU-medlemmerne har juridisk grundlag for at aftage f.eks. CPR-data, kan dette nemt gøres gennem PITU. På samme måde kan medlemmer aftage andre data, der bliver udstillet i netværket eller selv stille data til rådighed for andre. Jo flere myndigheder og virksomheder der benytter løsningen, jo stærkere bliver det fællesoffentlige datasamarbejde. Det kan på sigt lette arbejdet for den enkelte organisation, når data nemt og sikkert kan genbruges på tværs, frem for at udvikle eget dataregister.

Derudover sikrer PITU:

  • Standardiseret, brugervenlig og sikker løsning til deling af data.
  • En samlet oversigt over al tilgængelige data i PITU.
  • Man kan få adgang til datasæt, som andre i PITU-netværket stiller til rådighed.
  • Dataejer bestemmer, hvem der skal have adgang til de data, de udstiller.
  • Ved at bruge data, der er udstillet i PITU, sikrer man, at de datasæt man bruger, altid er opdaterede og man undgår at oprette skyggeregistre.
Hvad koster PITU?

Digitaliseringsstyrelsen drifter PITU med indtægter fra medlemskaberne; dvs. platformen er selvfinansieret og reguleres efter antal medlemmer. Jo flere medlemmer jo billigere medlemskab.

Engangsbeløb
Ved opstart betales 10.000 kr. for opkobling af en sikkerhedsserver til PITU.

Løbende drift
PITU-licens til sikkerhedsserver: 2.000 kr. pr. måned.
PITU-medlemskab: 500 kr. pr. måned.

Decentrale udgifter til f.eks. udvikling af webservices bliver afholdt af den pågældende myndighed.

Kom i gang med PITU

Hvis I ønsker at blive medlem af PITU, skal I sende en anmode til Digitaliseringsstyrelsen på pitu@nanoq.gl. I mailen skal I skrive, hvad I ønsker at bruge PITU til. Når Digitaliseringsstyrelsen har godkendt jeres anmodning, vil I modtage en tilmeldingsblanket og de gældende betingelser for brugen af PITU. Tilmeldingsblanketten skal underskrives og returneres til pitu@nanoq.gl. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsen sende et medlemsbevis samt vejledninger og teknisk dokumentation.

Kort fortalt skal alle nye medlemmer:

  1. Anmod om medlemskab
  2. Efter godkendt anmodning: underskriv tilmelding
  3. Modtag medlemsbevis og vejledninger fra Digitaliseringsstyrelsen
  4. Installer PITU sikkerhedsserver
  5. Registrer sikkerhedsserver i PITU-netværket
  6. Opret og registrer PITU subsystem

De øvrige trin i forhold til opsætning af PITU afhænger af, om man ønsker at udbyde eller aftage data, eller begge dele.

For udbydere af data skal der foretages følgende:

  1. Registrere webservices
  2. Sikre kommunikation mellem sikkerhedsserver og webservices
  3. Adgangsadministration af udbudte webservices

For aftagere af data skal der foretages følgende:

  1. Indgå aftale med den udbyder man ønsker en webservice fra
  2. Opret adgang til den udbyder man ønsker webservice fra
  3. Sikre kommunikation mellem aftager-programmer og sikkerhedsserver
  4. Kald af webservice

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til PITU, kan du skrive til pitu@nanoq.gl