airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Offentlig Digital Post

Offentlig Digital Post er Grønlands fælles offentlige it-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Løsningen leveres af e-Boks A/S og man kan læse sin digitale post fra offentlige myndigheder på e-Boks.dk eller via sullissivik.gl. E-Boks kan tilgås fra både computer, tablet eller smartphone. Det er gratis at bruge e-Boks og der er ikke nogen begrænsning på mængden af post i e-Boks.

Digitaliseringsstyrelsen er systemejer for løsningen. Det omfatter drift, vedligehold og udvikling. Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for indholdet i de meddelelser der sendes. Det ansvar ligger hos afsendermyndigheden.

For borgere

Det er lovpligtigt for alle borgere på 15 år og derover at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder. Som borger er du forpligtet til at holde dig orienteret om den digitale post, du modtager. Du kan læse din digitale post på e-Boks.dk eller via sullissivik.gl.

Læs mere om hvad Digital Post betyder for dig som borger på sullisivik.gl.

Borger kan i særlige tilfælde fritages fra Digital Post, og derved fortsat modtage fysisk post fra det offentlige. Kriterierne og blanket for fritagelse findes på sullissivik.gl.

For virksomheder

Det er lovpligtigt for alle virksomheder at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder i Grønland. Som virksomhed er du forpligtet til at holde dig orienteret om den digitale post, du modtager. Du kan læse din digitale post på e-Boks.dk eller via sullissivik.gl.

Læs mere om hvad Digital Post betyder for dig som virksomhed på sullissivik.gl.

Virksomheder kan i ganske særlige tilfælde fritages fra Digital Post, og derved fortsat modtage fysisk post fra det offentlige. Kriterierne og blanket for fritagelse findes på sullissivik.gl.

For myndigheder

Det er lovpligtigt for alle myndigheder at modtage Digital Post fra andre offentlige myndigheder i Grønland. Myndigheder kan læse mere om hvad Digital Post betyder for jer på sullissivik.gl.

De offentlige myndigheder, der ønsker at sende post via e-Boks, er selv ansvarlige for at få tilkoblet deres fagsystem til e-Boks. Dette skal dog ske i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, da der blandt andet skal underskrives en tilslutningsaftale, inden en tilkobling kan ske. Send en mail til digitalpost@nanoq.gl, hvis I ønsker at tilslutte jer.

Læs mere

Borgere kan finde information om Digital Post på sullisivik.gl borgerportal, mens virksomheder og myndigheder kan finde information på sullissivik.gl erhvervsportal.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om Digital Post kan du kontakte Digitaliseringsstyrelsen på digitalpost@nanoq.gl