airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Formålet med anmeldelsespligten

65.1. Formålet med anmeldelsesordningen

Formålet med anmeldelsesordningen er at give Datatilsynet mulighed for at kunne kontrollere visse behandlinger af personoplysninger. Anmeldelsesordningen skal også gøre det muligt for offentligheden at gøre sig bekendt med behandlingerne.
Persondataloven stiller en række krav til, hvilke oplysninger en anmeldelse skal indeholde. Det gælder blandt andet den dataansvarliges navn og adresse, behandlingens navn og formål samt oplysninger om personkredsen og de oplysningstyper, der behandles.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er de enkelte registre eller it-systemer, der skal anmeldes, men derimod den behandling af personoplysninger, der sker til et givet formål. F.eks. kan en anmeldelse vedrøre en virksomheds personaleadministration eller sagsbehandlingen ved en offentlig myndighed.