airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Adresserings- og kuvertbureauer

3.3. Adresserings- og kuverteringsbureauer (§ 12}

Et adresse rings- og kuverteringsbureau er en virksomhed, der sælger fortegnelser over grupper af personer med henblik på markedsføring.
Loven indeholder forskellige regler, der begrænser adresserings- og kuverteringsbureauernes virksomhed.
Hvis de registrerede ikke har givet samtykke, må bureauerne kun behandle oplysninger om navn, adresse, stilling, erhverv, e-postadresse, telefon- og telefax-nummer eller andre oplysninger, der frit kan indhentes fra erhvervsregistre.
Bureauerne må desuden behandle andre (almindelige) oplysninger, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke dertil.
Bureauerne må slet ikke behandle følsomme oplysninger, heller ikke hvis den registrerede har givet sit samtykke.
Inden et adresserings- og kuverteringsbureau videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller bruger oplysningerne på vegne af en anden virksomhed til dette formål, skal virksomheden henvende sig til forbrugeren og oplyse om, at vedkommende har ret til at gøre indsigelse mod, at oplysninger gives videre. Virksomheden skal give forbrugeren adgang til at gøre indsigelse på en nem måde og inden for en frist på 14 dage. Videregiveisen må først ske, når 14-dagesfristen er udløbet, hvis forbrugeren vel at mærke ikke har gjort indsigelse. Hvis forbrugeren fremsætter sin indsigelse efter udløbet af 14-dagesfristen, skal virksomheden fremover rette sig efter den.