airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Som et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Naalakkersuisut vedtaget Inatsisartutlov nr. 14 af 8. juni 2017 om Offentlig Digital Post.

Loven betyder, at alle borgere, 15 år eller derover, med et personnummer og fast bopæl i Grønland er forpligtet til at have en digital postkasse. I den digitale postkasse skal borgeren kunne modtage post fra offentlige myndigheder via den fællesoffentlige digitale postløsning, Digital Post.

Loven giver de berørte borgere mulighed for at anmode om fuldmagt til læseadgang eller fritagelse. Dette sker ved personligt fremmøde i den kommune, hvor borgeren er eller senest har været folkeregistreret. Borgeren kan også give fuldmagt til læseadgang eller blive fritaget via. Sullissivik, hvor en webblanket skal udfyldes og indsendes.

Vejledning om at fritage borgere og give fuldmagt til læseadgang
Til forståelse af bekendtgørelsen om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post er der udformet en vejledning. I vejledningen kan du ligeledes læse om, hvem og hvordan, der kan gives fuldmagt til læseadgang.

Vejledningen er primært udarbejdet til brug for det personale, der skal behandle borgernes ansøgninger om fuldmagt til læseadgang og fritagelse fra at modtage Offentlig Digital Post. Den er dog også rettet mod de ledere, der skal sikre, at kommunen kan håndtere anmodninger om fritagelse.

Du kan finde vejledningen om fritagelse af borgere og fuldmagt til læseadgang her

Du kan finde blanketten til fritagelse her

Du kan finde blanketten til fuldmagt til læseadgang her

Du kan logge på fritagelsesmodulet her