Cyber- og Informationssikkerhedsafdelingen blev oprettet for at styrke sikkerheden i lyset af de stigende cybertrusler, herunder angrebet på centraladministrationen i 2022.
Afdelingen arbejder målrettet på at højne niveauet af cyber- og informationssikkerhed blandt borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i Grønland. De spiller en væsentlig rolle i den nationale digitaliseringsstrategi, og fokuserer på, at den grønlandske digitale udvikling sker i tråd med internationale sikkerhedsstandarder.
Afdelingens indsats er grundlæggende for Grønlands ambition om at være et sikkert 3. land uden for EU.
Cyber- og Informationssikkerhedsafdelingen har ansvar for:
- Myndighedsrettede indsatser
- Bistå kommunerne i implementering af en informationssikkerhedsstandard
- Yde rådgivning i implementering af en informationssikkerhedsstandard
- Yde rådgivning i udarbejdelse af beredskabsplaner og -øvelser
- Implementering af ISO 27001 i centraladministrationen indenfor strategiperioden
- Udvikling af et undervisningsprogram i informations- og cybersikkerhed til ledere i det offentlige
- Borger og viksomhedsrettede indsatser
- Etablering af en hjemmeside, hvor borgere og virksomheder kan finde råd og vejledning til en sikker digital hverdag
- Opmærksomhedskampagner rettet mod offentlige myndigheder, private virksomheder og vores borgere
Yderligere information
Cyber- og Informationssikkerhedsafdelingen samarbejder tæt med alle dele af centraladministrationen. Alle myndigheder skal jf. cirkulære om IT- og Informationssikkerhedsorganisation udpege mindst én informationssikkerhedsansvarlig, som skal bistå det decentrale informationssikkerhedsarbejde, samt håndhæve informationssikkerhedsforanstaltninger i egen myndighed.