Danske universiteter hopper med på global online-bølge

CBS, DTU og Københavns Universitet gør nu ligesom Harvard og Stanford og udbyder gratis onlinekurser på verdensplan.

Af: Rune Eklund Meidell (rume@mm.dk),Torben K. Andersen (tka@mm.dk)

Mandag Morgens kortlægning af de danske universiteters udbud af onlinekurser viser, at de er hoppet med på den internationale tendens. Alene Københavns Universitet har næsten 100.000 aktive onlinestuderende. Men forretningsmodellen mangler.

Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets er en af de danske pionerer på området og ansvarlig for universitets nye initiativ. Han tøver ikke med at anbefale andre danske universiteter at tilbyde onlinekurser.

”Jeg er meget positivt overrasket. Det er tungt at starte op. Det kræver betydelig ledelsesopbakning. Men indtil nu har det været en stor succes, og vi vil nu udvikle flere kurser,” siger han.

Læs mere