Digitale grundprincipper

OECDs 10 principper for offentlig digitalisering holdes op mod Digitaliseringsstrategien

Naalakkersuisut skal kunne måle effekten af Digitaliseringsstrategien.
For hvert tema i strategien er der defineret en række gevinstområder, som de ansvarlige ledere og politikere skal konkretisere i direkte effektmål. Det er de ansvarlige lederes opgave at definere de konkrete effektmål, for det er også deres ansvar at målene indfries.

Dette stramme fokus på opnåelse af gevinster skal ses i lyset af de økonomiske udfordringer som vort samfund står overfor.
Fremadrettet følges op på effektmål for strategien efterhånden som den udmøntes og revideres. Ligesom der rapporteres på effektmålene til departementschefkredsen.

Princip 1

Øg transparens, åbenhed og inklusion
Borgere, virksomheder, pressen, politikere m.v. kan læse om de digitale indsatser på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Endvidere inddrages borgere og virksomheder i form af interviews og tilfredshedsanalyser. Videoplatformen, som blandt andet øger den demokratiske dialog og skaber sammenhænge mellem bygder og byer, er et af de projekter, som strategien har prioriteret højt.

Princip 2

Anspor til engagement og deltagelse i et miljø med mange interessenter
Der er etableret faglige fora, for eksempel Speeddating arrangementer i Digitaliserings-styrelsen. Digitaliseringsstyrelsen arbejder med vidensdeling og digitalisering på tværs af faglige og sociale skel i det grønlandske erhvervsliv og den offentlige sektor.

Princip 3

Etablér de rigtige forhold for en styrket tillid til digitale tjenester
IT sikkerhed, juridiske rammer og kommunikation i forbindelse med digitalisering er prioriterede indsatser.

Princip 4

Vedtag en regeringsstrategi for den offentlige sektor
I Koalitionsaftalen "Et samlet land – et samlet folk" er der defineret en række målsætninger for den offentlige sektor, og i "Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne" indgår udmøntning af disse målsætninger. Digitaliseringsstrategien understøtter begge aftaler.

Princip 5

Sørg for ledelse og politisk opbakning
Naalakkersuisut godkender strategien og dens indsatser. Strategien og dens projekter er forankret i departementschefkredsen i Selvstyret, mens topchefer fra kommuner og KANUKOKA påvirker arbejdet i FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe). Værdien beskrives og defineres af forretnings-enhederne, for det er her digitalisering giver kontante gevinster, og topcheferne i Selvstyret og kommunerne er ansvarlig for den værdi den enkelte organisation skaber ud af forandringer – med eller uden IT.

Princip 6

Etablér effektive organisatoriske og styringsmæssige rammer
Den Fælles Offentlige Projektmodel indeholder organiserings- og styringsprincipper for at skabe succesfulde projekter 

Princip 7

Fastlæg business case for IT-projekter
Business cases indgår i den Fælles Offentlige Projektmodel som er udviklet i samarbejde mellem KANUKOKA, kommunerne og Selvstyret, og tager afsat i en tilpasset udgave af Prince2. Businesscasen indgår som beslutningsgrundlag for at starte, styre og evaluere projektet.

Princip 8

Styrk den institutionelle kapacitet til ledelse og opfølgning på implementering
Digitaliseringsstyrelsen arbejder med et kompetenceløft i forhold til styregruppearbejdet i form af kurser og evalueringsprocesser. Herudover arbejdes der med effektmåling i Businesscasen, og Digitaliseringsstyrelsen gennemfører reviews af projekter.

Princip 9

Fokusér på strategiske beslutninger
I projekterne arbejdes der med gevinstrealisering og arkitektur som en del af digitaliserings-indsatsen.

Princip 10

Gennemgå og opdatér de juridiske rammer så de tilpasser sig ændringer
Lovgivningen er under revision i forhold til at kunne implementere e-løsninger som f.eks. Digital post.

Projekter med højest prioritet


Projekter med en sund business case


Projekter der bidrager positivt med leverancer til kvalitet for borgerne og erhvervsliv


Projekter der understøtter effektivisering i både kommunerne og selvstyret


Projekter med de største direkte og indirekte positive effekter for borgerne og erhvervsliv


Projekter der har medfinansiering


Forudsætnings-
projekter
(som eks. vedrørende tele-infrastruktur og grunddata)


Små projekter

(fordi chancen for succes er større)